2-4 dages levering
Fri fragt over 500 kr.

Dette er en trykt opskrift på dansk
Barbara Balaclava strikkes oppefra og ned i glatstrik. Først strikkes en firkant svarende til toppen af hovedet. Herefter samles masker op på hver side af denne firkant, og der strikkes vendepinde for at forme en runding på toppen af hovedet. Balaclavaen strikkes herefter lige ned for til sidst at samles under hagen. Halsen strikkes rundt i glatstrik, inden den afsluttes med en ribkant. Til sidst strikkes en ribkant i ansigtsåbningen.
Størrelser: S (M) L
Passer til hovedomkreds: 54-56 (56-57) 57-59 cm
Bredde når den ligger fladt: ca. 20 (21) 22 cm
Strikkefasthed: 24 masker x 38 pinde i glatstrik på pind 3 mm = 10 x 10 cm
Vejledende pinde: Rundpind 3 mm (40 og 80 cm), rundpind 2,5 mm (40 cm), rundpind 2 mm (40 cm)
Garn foreslår af materialer: Anina fra Filcolana (50 g = 210 m) sammen med Tilia (25 g = 210 m).
Materialer: Forslag 1: 50 (50-100) 100 g Merino fra Knitting for Olive (50 g = 250 m) eller Sunday fra Sandnes Garn (50 g = 235 m) strikkes sammen med 25-50 (50) 50 g Soft Silk Mohair fra Knitting for Olive (25 g = 225 m) eller Silk Mohair fra Isager Yarn (25 g = 212 m) eller Tynn Silk Mohair fra Sandnes Garn (25 g = 212 m)
Forslag 2: 75 (75) 75 g Cashmere Classic fra Cardiff (25 g = 112 m) eller Cashmere Premium fra Lang Yarn (25 g = 115 m) eller Cashmere 6/28 fra Pascuali (25 g = 112 m)
Sværhedsgrad: ★ ★ ★ (3 ud af 5)
Se klassifikationen af sværhedsgrad her.
Den bordeaux Barbara Balaclava er strikket i Merino fra Knitting for Olive i farven Bordeaux sammen med Soft Silk Mohair fra Knitting for Olive i farven Bordeaux.